Begrebet ”Big Data” er indenfor de seneste år er blevet et af de væsentligste buzzwords.

Det dækker grundlæggende over de store mængder af data, der konstant skabes af mennesker, systemer og maskiner verden over – og som kan bruges til omfattende analyser af alt fra personlig livsstil til sygdomsudbredelse i hele verden.

 

For eksempel kan virksomheder spore vores web-klik til at identificere vores handlinger og købstendenser på internettet. Det kan bruges til at optimere kampagner, prissætning og lagerbeholdninger. Det samme gælder “intelligente" termostater og elpærer, der er koblet til vores wifi. De kan måle husstandes energiforbrug, og bruge denne data til forudsige energimæssige udfald og dermed medvirke til et mere effektivt energiforbrug.

 

Men den store dataindsamling kommer med en pris. De digitale spor, vi efterlader, tegner nemlig et mere fuldstændigt billede af os, end vi måske har lyst til. Eller også er der sneget sig fejl ind i det billede, der bliver tegnet af os. Et billede, som vi kan have svært ved at lave om.

 

Man taler i dag derfor også om vores "digitale dobbeltgængere" – vores digitale identitet. Hvor vi bor, hvordan vi bevæger os, hvad vi køber, hvem vi ringer til osv.: Alt er lagret og kan bruges. Måske ikke som en specifik viden om netop dig, men til at tegne generelle adfærdsmønstre. Og vi er ikke nødvendigvis herre over, i hvilke sammenhænge denne data bliver brugt, og hvilke konklusioner, der bliver draget.

​

​

FORDELE OG ULEMPER VED BIG DATA

 

Big Data har medført et nyt marked for virksomheders indsamling, samkøring og salg af personlige oplysninger. Og som forbruger er det svært at gennemskue og kontrollere, hvilke oplysninger der indsamles, hvor de havner, og hvad de bliver brugt til.

 

Det er en stor udfordring til fulde at forstå, hvad den store dataindsamling kommer til at betyde for vores samfund. I første omgang kan man sige, at digitaliseringen har medført mange nye typer varer og tjenester, som giver os en lang række fordele i form af smarte enheder, der er koblet til nettet: 

 

Smartphones, tablets, smarte ure, fitnesstrackere og intelligente hjem, giver mange muligheder. Det er blevet nemmere at bestille rejser, få fornyet sin recept hos lægen, tjekke vejrudsigten eller komme i kontakt med gamle skolekammerater. I det hele taget giver den digitale udviklingen mange gevinster og muligheder, som vi slet ikke kan forestille os være foruden i dag.

 

Spørgsmålet er dog, hvordan vi som mennesker også bliver sårbare, når der samles, lagres og analyseres så meget data om os. Et centralt spørgsmål kunne fx være: Hvilke former for usikkerhed skaber disse store datamængder? Hvad gør algoritmerne ved vores data? Hvad er konsekvensen ved, at den store komplekse mængde data forsimples og målrettes til "sandheder". 

​

Vi er alle udsatte for, at vores personlige oplysninger indsamles. Det skyldes i høj grad de sociale medier, der er blevet en meget udbredt måde at kommunikere på og gennem. Også ‘Internet of Things’, hvor diverse gadgets fra mange områder af vores livsførelse bliver koblet sammen og dermed genererer data, har medvirket til den hastige udvikling inden for dataindsamling. Og jo yngre du er, jo mere data vil der nå at blive indsamlet om dig i løbet af dit liv.

 

Den øgede anvendelse af data betyder, at sikkerheds-, sårbarheds- og privatlivs-spørgsmål bliver vigtigere end nogensinde. Det er derfor vigtigt, at der gennem viden og forståelse skabes en digital tillid, således vi trygt kan navigere i den komplekse og foranderlige digitale verden. 

​

​

OM DETTE MATERIALE

 

Vi håber, at I sammen med afsæt i dette undervisningsmateriale sætter BIG DATA på dagsordenen i jeres undervisning. 

​

Materialet har til formål at udforske og tydeliggøre de muligheder og farer, vi står overfor i en digitaliseret hverdag. Samtidig præsenterer vi de begreber og værktøjer, som kan bruges til bedre at forstå den digitale verden.

​

Det er støttet af Undervisningsministeriets Udlodningsmidler og nedenfor kan du se holdet bag projektet: